Til minde om Vores hvide boxer tøsen

Mezzobox Bianca

Født: 20/7-08
Død: 19/11-09

Er blevet aflivet efter lang tids sygdom
Bianca Tøsen , du vil altid være hos os, og vi vil altid huske dig som den skønne pige hund du var.
Må du være et bedre sted, og være fri for smerte og sygdom. _____________________________________________________________________

Til minde om vores højt elskede Rolex


Rolex var vores Franske Bulldog som vi købte ved Bullville i Brovst. Da vi ringede til Kenneth fra Bullville dengang vidste vi ikke hvad der stod os i vente, i telefonen aftalte vi at vi om fredagen skulle komme op og se lille Rolex, Dagen inden vi skulle afsted ringede Kenneth til os og sagde at han skulle selv ordne noget nede i Sønderjylland , så han kunne tage ham med til Rødekro til os. Dette tænkte vi ikke videre over og takkede ja tak, så slap vi jo selv for at køre så langt. Da tiden var inde til vi skulle mødes i Rødekro tog vi hen til det aftalte sted , og vi ventede der. Da Rolex kom ud af bilen var han helt rundt på gulvet , han kunne næsten ikke stå på benene, og var meget tynd at se på, han kastede op et par gange, og så kom han hen til os. Vi kunne simpelthen bare ikke stå for ham , selvom alarm klokkerne burde have ringet tror jeg vi overhørte dem og tænkte i stedet at han skulle altså ikke med Kenneth hjem igen , men med os. Da han havde været hos os fra fredag til lørdag aften blev vi meget bange for at han var syg , han kastede hele alt op hvad han spiste, så vi tog ham til dyrlægen , som heldigvis fortalte os at det hele nok skulle gå, og satte ham på penicillin og a 38 med tun. Efter en måneds tid havde Rolex taget på til sin normal vægt , og var blevet sund og rask at se på, MEN dette varede kun en måneds tid , Rolex begyndte at tave håret forskellige steder , og havde konstant tynd mave , og dyrlægerne mente bare det var ringorm og dårlig mave , så han fik noget der hed Brentan til at smøre de steder han havde ringorm og så skulle han have skåne kost, og så skulle det gerne komme i orden igen , men de steder hvor han havde ringorm fik vi nogen lunde bugt med, men den dårlige mave blev bare ved og ved , det endte så med at han igen fik pecillin, men lige lidt hjalp det. 2 måneder inden vi flyttede fra Aabenraa fandt vi så ud af at den dårlige mave skyldtes allegi , og vi kom i kontakt med et firma der hedder Vetcur-Biotec som var det eneste foder Rolex kunne tåle, og senere kom han på BARF. Men pludselig kom udslættet igen , denne gang bredte det sig med lynets hast , og han fik store åbne sår der ikke ville hele , først der ville dyrlægerne tage et skrab på ham , og dette viste sig at være et meget voldsomt angreb af hårsække mider, så vi fik noget til at behandle det med. Der gik 5 måneder i konstant behandling med Advocate og pecillin, og pludselig en dag var det væk , nøj hvor var vi lettede , så nåede vores lille buller at blive et år alligevel.

Da vi flyttede hjem til min mor i december 08 var Rolex så heldig at han ved en fejl blev far til et kuld hvalpe der blev født d. 06.03.09
Efter hvalpene var blevet hentet d. 01.05.09 , gik der ikke længe før Rolex igen blev syg , han ændrede pludselig sin ædfærd fra at være rolig og godmodig til at blive meget aggressiv, vi kontaktede her en adfærdsbehandler , og tænkte nu kommer det til at blive godt igen, det gjorde det bare ikke. Rolex begyndte den sidste uge han levede at gå amok på alle hundene , vores egne som fremmede.

D. 05.05.09, jeg havde ringet til nogle forskellige dyrlæger for at høre hvad der skete med ham , og de mente at det var en hjerneblødning , og at vi skulle begynde at tænke på hvad der var bedst for Rolex , ikke for os. Vi tog så på farvel besøg hjemme ved Sørens forældre som Rolex altid elskede at være hjemme ved , så vi pludselig hvor dårlig han var , han ville ikke snakke med dem , og hver gang han kom ud for at tisse, stod han bare og kiggede ind i muren , og gik ind i den , hver gang han skulle til at løfte benet for at tisse gik han i stå , jeg ringede så med det samme til dyrlægen for ville da vide hvad dette nu var , han sagde det lød som en hjerne svulst , verdenen gik helt i stå for mig der , hvad var det han sagde til mig ? Jeg spurgte så hvad vi kunne gøre for ham , han sagde så at vi kunne tage nogle prøver, men vi skulle huske det var for vores skyld , ikke for Rolex.s skyld , og selvfølgelig skulle det gøres for hans skyld det der skulle gøres , ikke for vores skyld. Da vi kom ud til dyrlægen var han ikke i tvivl, det var en hjernesvulst , så vi måtte sige farvel til ham , Det var den mest grufulde dag i hele vores liv , det var så uretfærdigt , han var jo ikke engang fyldt 1½ år endnu.

Hvil i fred mor's lille skat Du er højt elsket, og dybt savnet.